Sleazehound      
Sleazehound Sleazehound
Sleazehound, 31. opdatering - 13. maj 2008

Velkommen til dette, det 31. nummer af Sleazehound. Det er blevet maj, og om små ti dage indtræffer årets vel nok største filmbegivenhed: Indiana Jones svinger for første gang i nitten år pisken i et nyt filmeventyr på det store lærred.

Da Raiders of the Lost Ark fik premiere tilbage i 1981 blev det starten på noget meget stort. Den elskelige arkæolog Indiana Jones er blevet et ikon for flere generationer af filmelskere, både drengerøve og ægtepar, der ofte frekventerer den lokale bowlinghal. Spielberg ramte virkelig plet med sit pulpede eventyr, og på mange måder gammeldags formsprog. Indiana Jones er en klassisk Hollywood-helt, som i Harrison Fords skikkelse får den kant og det helt specielle glimt i øjet, som har gjort Indiana Jones til en legendarisk figur i filmhistorien. Det er er den rette kombination af leg og alvor, som Spielberg så mesterligt leverede med Raiders of the Lost Ark, som banede vejen for en filmfigur, som alle den dag i dag kender til. Det rendyrkede eventyr, hvor underholdningsværdien er i top, billederne smukke, effekterne old school, og hvor der er overnaturlige undertoner og fede actionscener - alt sammen hensat til et dejligt pulpet univers, hvor skurke er karikeret onde, og helte er noget, der kommer med hat, pisk, revolver og læderjakke.

For at markere premieren på Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull (som har fået den danske titel Indiana Jones og Krystalkraniets Kongedømme), har vi sammensat et Indiana Jones-minitema. Vi kan ikke præsentere en anmeldelse af den nye film, men til gengæld har vi gravet i gemmerne.

Foruden de tre gamle Indy-film har vi også anmeldelser af de tre album med filmenes musik, tegneserieversionerne af Raiders of the Lost Ark og Indiana Jones and the Temple of Doom samt hele fire rollespilsprodukter: TSR's The Adventures of Indiana Jones fra 1984 og tre Indiana Jones-relaterede supplementer til West End Games' MasterBook-system. Som afrunding på miniteamet er der også anmeldelser af de to klassiske Indiana Jones-adventurespil fra Lucasfilm Games/LucasArts. Så for de eventyrhungrende fans er der lidt at fordrive tiden med, mens vi venter i spænding på den nye film. Og derudover kan man jo meget passende besøge IndianaJones.com for at se de forskellige trailers til den nye film.

Foruden de forskellige Indiana Jones-produkter har vi også kastet et blik på en række andre sager, der udgør en typisk omgang blandede bolsjer. I Filmsektionen kigger vi også lidt tilbage med anmeldelser af bl.a. Romero/Argento-antologifilmen Duo occhi diabolici fra 1990 og Jean Rollins La Nuit des traquées fra 1974, men vi har også nyere film på tapetet.

Reolen er vokset med en enkelt anmeldelse denne gang - af Bjarne Reuters Skyggernes Hus, og i Comics-sektionen kan vi bl.a. præsentere anmeldelser af hele to Judge Dredd-albums, andet bind i Joss Whedon og John Cassadays Astonishing X-Men-serie samt den alt andet end politisk korrekte Satan's 3-Ring Circus of Hell.

Selv om mangt og meget altså er ved det gamle på Sleazehound, vil tilbagevendende læsere dog snart bemærke, at der også er sket visse ændringer på siden. For at gøre Sleazehound mere dynamisk, har vi fra og med dette nummer indført ratings på siden. Hver anmeldelse er desuden blevet forsynet med en kort teaser-tekst samt en knap fra online-servicen Addthis, der gør det muligt i et snuptag at sende links til enkelte anmeldelser, tilføje dem til ens favoritter, del.ici.ous og mere til.

Idet vi har et større bagkatalog af anmeldelser, er ikke alle anmeldelser ratede endnu. Arbejdet med at få sat ratings på de gamle anmeldelser bliver en løbende proces, og ældre anmeldelser vil i al stilhed blive opdateret løbende fremover.

God fornøjelse med denne måneds opdatering - vi ses i juni!

             - Sleaze-redaxen

Film:
Duo occhi diabolici (Chok på chok / Two Evil Eyes)
    (George A. Romero & Dario Argento, 1990)
The Fly (Fluen) (Kurt Neumann, 1958)
Indiana Jones and the Last Crusade (Indiana Jones og
    det Sidste Korstog
) (Steven Spielberg, 1989)
Indiana Jones and the Temple of Doom (Indiana Jones
    og Templets Forbandelse
) (Steven Spielberg, 1984)
La Nuit des traquées (Night of the Hunted) (Jean Rollin, 1974)
Raiders of the Lost Ark (Jagten på den forsvundne skat)
    (Steven Spielberg, 1981)
Red Rover (Marc S. Grenier, 2003)
Society (Afskedsparty) (Brian Yuzna, 1989)
Una Ragione per vivere e una per morire
    (A Reason to Live, A Reason to Die) (Tonino Valeri, 1972)
Unearthed (Deep Fear) (Matthew Leutwyler, 2007)

Filmmusik:
Indiana Jones and the Last Crusade (John Williams, 1989)
Indiana Jones and the Temple of Doom (John Williams, 1984)
Raiders of the Lost Ark (John Williams, 1981)

Reolen:
Skyggernes Hus (Bjarne Reuter, 2007)

Comics:
Astonishing X-Men: De Farlige (Joss Whedon &
    John Cassaday, 2004-05)
Chrono Crusade 6 (Daisuke Moriyama, 2003)
Dinowars 1 (Rod Espinosa, 2006-07)
Dragon Arms: Chaos Blade (Carl S. Stone & David Hutchison, 2004)
Indiana Jones og Templets Forbandelse (David Micheline &
    Jackson "Butch" Guice, 1984)
Jagten på den forsvundne skat (Walt Simonson, John Buscema &
    Klaus Janson, 1981)
Judge Dredd: America (John Wagner & Colin MacNeil, 1990-2006)
Judge Dredd: The Carlos Ezquerra Collection (Carlos Ezquerra,
    Garth Ennis m.fl., 1992-2006)
Legacy 1 (Fred Perry & Wes Hartman, 1999)
Satan's 3-Ring Circus of Hell (Robert Steven Rhine m.fl., 2005)

Rollespil:
The Adventures of Indiana Jones (grundbog/boks)
    (David Cook m.fl., 1984)
Indiana Jones and the Temple of Doom: Sourcebook (MasterBook)
    (Adam Gratun m.fl., 1996)
Raiders of the Lost Ark: Sourcebook (MasterBook)
    (Peter Schweighofer, 1994)
The World of Indiana Jones (MasterBook)
    (Brian Sean Perry m.fl., 1994)

Computerspil:
Indiana Jones and the Fate of Atlantis (LucasArts, 1992)
Indiana Jones and the Last Crusade:
    The Graphic Adventure
(Lucasfilm Games, 1989)

Raiders of the Lost Ark
Indiana Jones and the Temple of Doom
Indiana Jones and the Last Crusade
Raiders of the Lost Ark
Indiana Jones and the Temple of Doom
Indiana Jones and the Last Crusade
Jagten på den forsvundne skat
Indiana Jones og Templets Forbandelse
The Adventures of Indiana Jones
The World of Indiana Jones
Indiana Jones and the Fate of Atlantis