Cut
Songs for the Radio

Første spørgsmål der melder sig, er selvfølgelig, hvordan albumtitlen egentlig skal forstås. Er dette ironisk, fordi pladen indeholder sange, der er så antikommercielle, at de bestemt aldrig vil blive spillet på nogen radiostation? Eller skal det forstås på den måde, at sangene er til den personlige radio - altså anlægget eller mp3-afspilleren, som man kan bruge til en slags soundtrack/radiostation til sin daglige tilværelse?

Efter at have lyttet pladen igennem et par gange, ved jeg det stadig ikke. Men jeg kan sige, at det i hvert fald ikke kommer til at blive en del af min personlige radiostation. Hvorfor ikke? For det første fordi det er et album fyldt med sange uden nogen som helst form for vokal. Det er tydeligvis rock i en eller anden form, med den klassiske setup af guitar og bas, elektrisk forstærket, samt trommesæt. Og det er muligt, at der gemmer sig et godt rock-riff eller flere et eller andet sted på pladen. Men jeg må erkende, at når der ikke er bare én eller anden form for vokal til at fastholde mig, samt en nogenlunde genkendelig struktur, et riff eller omkvæd, jeg kan nynne med på, ja så smutter min opmærksomhed altså.

Albummet indeholder 25 sange, hvoraf flere er op til 5 minutter, andre helt ned til 12 sekunder. Nogle med et voldsomt antal rytme- og melodiskift, andre næsten uden. Guitar og bas er uden de store dikkedarer, sat på samme miks hele vejen igennem, uden fancy effekter som rumklang, forvrænger og deslige. Alt sammen indspillet på noget, der lyder som en god, gammeldags firesporsbåndoptager. At det derfor bliver mildest talt lidt svært at skille det hele fra hinanden, kan vel ikke komme som nogen overraskelse.

Ud fra coveret kan jeg se, at albummet er indspillet i Californien i 1995. Dette må betyde at Cut har været tidligere ude end jeg umiddelbart havde regnet med, og at Songs for the Radio måske er en europæisk genudgivelse gennem Epistrophy.

Cut består, i følge coveret, kun af to medlemmer. Trommeslager Jason Kahn og guitarist Birger Löhl. Det tysk-klingende navn forklarer måske forbindelsen til et lille tysk pladeselskab, som Epistrophy. At dette er et to-personers projekt, forklarer måske også, at der er så meget impro-jam-session over hele pladen. Noget der som oftest er federe at være med til og opleve live, end at høre det på en CD.

Det er dog tydeligt, hvor Cut har hentet deres inspiration fra, og i hvilken gruppering af musikere de befinder sig. Cut er en del af de mere eksperimenterende bands, der er vokset ud af den alternative musikscene i USA. Der bliver fokuseret på et afpillet og simpelt lydbillede. Mange af disse bands er vokset ud af den amerikanske hardcore og emoscene. Det er bands som Fugazi, Slint og i nyere, og mere melodiske tider, også f.eks. Karate. Endelig er der også alterno-rock-gudfædrene Sonic Youth. Her tænker jeg specielt på deres soundtrack-plade: Made in USA (1986), der også var vokalløs, og for mig var lige så søvndyssende kedelig, og i bund og grund uvedkommende, som Songs for the Radio. Jeg tror, at der sikkert findes mennesker derude, som vil værdsætte denne plade, måske endda meget højt, og som formår at anerkende dens mulige kvaliteter. Jeg må blot erkende, at den bestemt ikke siger mig noget eller gør noget for mig.

Songs for the Radio er venligst stillet til rådighed af Epistrophy Recordings.

Nummerliste:

1. Los Féliz (Kahn/Löhl) (1:02)
2. Song for the Radio (Kahn/Löhl) (3:31)
3. Iceland (Kahn/Löhl) (4:16)
4. Koko Metaller (Kahn) (0:59)
5. Der verpasste Zug (Kahn/Löhl) (2:18)
6. Auf dem Boden (Kahn/Löhl) (0:35)
7. My Day (Kahn/Löhl) (2:26)
8. Towers Open Fire (Kahn/Löhl) (1:53)
9. Folklore (Kahn/Löhl) (2:07)
10. Banal #2 (Löhl) (0:42)
11. Stories (Kahn/Löhl) (2:15)
12. Round and Round (Kahn) (0:39)
13. Banal #1 (Löhl) (0:12)
14. ABC (Kahn/Löhl) (1:21)
15. Ost Bloc (Kahn/Löhl) (2:43)
16. The Iceskater (Kahn) (0:55)
17. Self-Referenced (Mike Watt) (1:00)
18. Skyscraper (Kahn/Löhl) (1:51)
19. Learned (Kahn/Löhl) (3:28)
20. Like Sunday (Kahn) (0:23)
21. Factory (Kahn/Löhl) (4:01)
22. The Captain Walks (Kahn/Löhl) (1:58)
23. You want (Kahn/Löhl) (1:31)
24. Re-set (Löhl) (0:51)
25. Cut (Kahn/Löhl) (1:45)

Total spilletid: 44:52

Titel: Songs for the Radio Udgivet: 1996 Label: Epistrophy/WIN

Anmeldt af Claus Jacobsen | 13/04/2006

Relevante links:
Jason Kahn
Den ene del af Cut, Jason Kahn, har faktisk en hjemmeside. Kun for dem, der skulle være interesseret i at se hvad en eksperimentel perkussionist går og laver.