The Abominable Dr. Phibes

The Abominable Dr. Phibes, eller som den hedder på dansk Djævlelægen, var en af de første Vincent Price-film, jeg så. Jeg havde hørt meget om skuespilleren, men havde aldrig rigtig fået taget mig sammen til at få støvet en af hans film op, da der altid kom nogle andre film i vejen. Men efterhånden fik jeg hørt så meget om Price, og især hans præstation som Dr. Phibes (en bibelsk videnskabsmand, der spiller orgel!), at jeg fik fingrene i The Abominable Dr. Phibes samt fortsættelsen Dr. Phibes Rises Again (1972) samlet på en skive i MGM's Midnite Movie-serie.

For nogle år siden opererede ni læger, samt en sygeplejerske, Victoria Phibes, men de kunne desværre ikke redde hende og hun døde. Hendes mand Anton Phibes (Price), tilgav aldrig lægerne for deres sjusk, og var overbevist om, at de kunne have reddet hende, hvis de ville. Hvis det ikke var nok med, at Anton Phibes mistede sin smukke kone, kommer han også selv ud for et frygtelig uheld, så han mister evnen til at tale og bliver vansiret. Efter uheldet går Phibes under jorden, og med tiden glemmer folk om ham, og tror han er død.

En aften findes en af lægerne, der opererede Victoria, død - bidt af flagermus. Politiet kan ikke finde spor efter, hvem der har været der, eller hvem der kunne finde på at gøre sådan noget. Men noget tyder på, at det ikke er et helt normalt mord - da vi altså har med flagermus at gøre!

Inspektor Trout (Peter Jeffrey) begynder at efterforske sagen nærmere, og da der sker endnu et bizart mord, finder politiet en yderst mærkelig medaljon på stedet. Da Trout får den undersøgt nærmere, finder de ud af, at guldsmeden der har lavet den, har lavet ti af samme slags til den samme kunde! Trout finder samtidig ud af, at de ti medaljoner forestiller Egyptens ti plager! Kan sagen blive meget mere weird? Der er stadig ikke fundet en forbindelse imellem ofrene, andet end at de alle sammen er læger. Men efter et stykke tid begynder Trout at mistænke den hemmelighedsfulde Phibes, som efter sigende skulle være død. Men hvis han er død, hvem står så bag alle disse mord?

Phibes er selvfølgelig ikke død. Han har planlagt sin hævn til punkt og prikke, imens han lever i det skjulte. Han vil have hævn over alle de læger, samt sygeplejersken, der var med til at "dræbe" hans elskede kone, og ikke nok med, at han vil dræbe dem - de skal dø på de mest bizarre måder! Vi snakker om flagermus fra før, kvælning i en maske formet som en frø (i øvrigt realiseret i en scene, set fra personens POV, hvor man virkelig føler sig kvalt under den store maske), rotter der angriber piloten i et fly, en sygeplejerske, der bliver spist af græshopper - og min favorit: en mand bliver spiddet af en enhjørningetatue, der er skudt igennem London med høj hastighed! Mordene er ikke specielt blodige, men de er opfindsomme og sjove. Det er dog ikke nok for Phibes blot at få hævn over lægerne; han pønser også på at få sin kone tilbage igen, men om han gør det, skal ikke afsløres her.

Inspektor Trout bliver mere og mere overbevist om, at Phibes ikke er rigtig død, men at det er ham, der står bag alle mordene. For en sikkerheds skyld er politiet ekstra opmærksomme, og holder øje med en den sidste doktor, der er i live, for at beskytte ham imod Phibes' plager. Desværre for både politiet og lægen er Phibes ikke ude efter lægen, men derimod hans førstefødte søn, som han tager til fange og vil dræbe for at få lægen ud til ham.

Filmens sidste scene er én af de bedste, hvor Phibes har opereret en nøgle ind i lægens søn. Lægen skal sørge for at få nøglen ud af sin søns krop, uden at dræbe sønnen, mens han samtidig er under tidspres, da en stor sprøjte med syre er rettet mod sønnens ansigt. Scenen har tydeligvis været en stor inspiration for Saw-filmene (2004-07), især en scene fra Saw 2 (2005), hvor en mand skal skære sit øje ud for at komme til en nøgle, der er opereret ind bag det.

Da politiet og inspektør Trout endelig ankommer til Phibes' hemmelige skjulested, har doktoren planlagt det sådan, at ingen når at se ham, før han er kravlet ned i sin kiste. Den eneste levende, der har set ham, er dermed den overlevende læge. Men er det nok til at kunne dømme en tilsyneladende død mand på?

The Abominable Dr. Phibes er en dybt sorthumoristisk gyser, som man ikke kan lade være med at blive fanget af. Med sorthumoristisk tænker jeg ikke på film som Bad Taste (1987), Evil Dead II (1987) eller Return of the Living Dead (1985), som bruger det overdrevne til at være sjove. The Abominable Dr. Phibes spiller på det direkte groteske, f.eks. når Phibes genopbygger sit ansigt med små stykker plastikproteser og taler igennem en grammofon for senere at måtte drikke champagne igennem sin nakke, fordi han ikke kan åbne sin mund!

Som nævnt før bliver en af lægerne spiddet på en stor enhjørningstatue, som er blevet svunget igennem London som fra en stor katapult, og dolker manden fast til væggen. Scenen lyder uhyggelig og gruopvækkende, men på samme tid også utrolig grinagtig. Her vælger filmen ikke at tage tingene specielt seriøst, og da politiet ikke kan rokke statuen ud af stedet, beslutter de sig for at skrue manden ud af væggen! Hvis man er fan af galgenhumor, og film som ikke skal tages 100 % seriøst, kan man roligt kaste sine penge efter både The Abominable Dr. Phibes og Dr. Phibes Rises Again (1972).

Udover den groteske humor kan også nævnes de flotte kulisser, hvor især Phibes' gemmested er utrolig flot og veldekoreret. Filmen åbner med Phibes, der spiller på sit orgel, iført en sort kappe og med ryggen til tilskuerne. Det er ikke mange gyserfilm, der åbner med et musiknummer, men The Abominable Dr. Phibes gør det, og gør det godt! Her kunne man måske frygte, at der vil komme alt for mange af disse stunder, hvor Vincent Price blot sidder og hamrer løst på sit orgel, men frygt ej!

Kameraarbejdet er også utroligt i mange scener. Her tænker jeg specielt på scenen, hvor en pilot stiger op i sit fly for senere at finde ud af, at det er fyldt med rotter. Rotterne angriber, og piloten mister kontrollen over flyet, og cirkler rundt i luften til tilskuernes store forskrækkelse. Et sted i nærheden sidder Phibes, og kigger med i sin kikkert, imens hans tjener Vulnavia (Virginia North), spiller violin i baggrunden. Der klippes til flyet, og man følger det, imens det styrter mod jorden. Lige før flyet rammer jorden, klippes der til Phibes, som svinger sin kikkert væk, imens han klapper. Scenen er utrolig spændende, og både fotograferet og klippet fantastisk flot - faktisk så godt, at jeg blev nødt til at se den to gange i rap for at få mine arme ned igen!

Hvis man er af typen, som som godt kan lide sort/hvid-film, og gerne vil stifte et bekendtskab med Vincent Price og hans skuespil, kan The Abominable Dr. Phibes kun anbefales, og det kan den også, hvis man ikke normalt er til de gamle sort/hvid-film. Price gør det virkelig godt som Dr. Phibes, og man kan ikke lade være med at sidde og gyse til hans stemme, når han snakker ud af grammofonspilleren med et stik i sin nakke.

The Abominable Dr. Phibes er ikke særlig blodig, men hvis man er til film, som ekempelvis de klassiske Hammer-film, vil man ikke beklage de blodfattige scener, men i stedet hygge sig over den klassiske atmosfære, Prices skuespil, de groteske mord, musikken, kulisserne, inspektor Trout og meget andet.

Hvis du ikke allerede har set den eller ejer den, så få fingeren ud og køb The Abominable Dr. Phibes! Det er en klassiker, og du vil helt sikkert se den igen og igen.

Titel: The Abominable Dr. Phibes Dansk titel: Djævlelægen Instruktør: Robert Fuest Manuskript: James Whiton & William Goldstein Cast: Vincent Price (Dr. Anton Phibes), Joseph Cotten (Dr. Vesalius), Virginia North (Vulnavia), Terry-Thomas (Dr. Longstreet), Sean Bury (Lem Vesalius), Susan Travers (Nurse Allen), David Hutcheson (Dr. Hedgepath), Edward Burnham (Dr. Dunwoody), Alex Scott (Dr. Hargreaves), Peter Gilmore (Dr. Kitaj), Marurice Kaufmann (Dr. Whitecombe), Peter Jeffrey (Inspector Trout), Derek Godfrey (Crow), Norman Jones (Sgt. Schenley), John Cater (Waverley) Producere: Ronald Dunas (producer), Louis M. Heyward (producer), Samuel Z. Arkoff (executive producer), James H. Nicholson (executive producer) Foto: Norman Warwick Klip: Tristam Cones Musik: Basil Kirchin Spilletid: 94 minutter Aspect ratio: 1.85:1 Lyd: Dolby Digital Mono Sprog: Engelsk Undertekster: Ingen Produktionsland, år: USA/England, 1971 Produktionsselskaber: American International Pictures (AIP) Distributør (DVD): MGM Home Entertainment Udgave/region: Region 1

Anmeldt af Daniel Hvid | 13/03/2008