Superman II

Denne anmeldelse er baseret på Superman II - The Richard Donner Cut der udkom i 2006. Superman II er lavet som overlagt (men big-budget!) camp. Den er, i langt højere grad end den meget alvorlige Superman (1978), lavet i bevidst overensstemmelse med ånden i de mere eller mindre komiske Superman-tegneserier fra før midt-80'erne, hvor DC's tegneserier - især Superman - på mange punkter endnu ikke var blevet videre seriøse. Jeg er lettere chokeret over, at dette aldrig rigtig har stået klart for mig før nu. Kan det være tilfældet, at man skal have nået en vis alder og modenhed, før man kan sætte ordentlig pris på netop denne type selv-ironiske og humoristiske anden-generations pop-kultur? Måske. Eller måske tænkte jeg mig bare ikke om, da jeg så filmen de tidligere gange. Eller, hvad der nok er mest sandsynligt; måske krævede det netop den i særklasse tegneserie-agtige Richard Donner Cut til at åbne øjnene på mig, og få mig til at indse, hvad den oprindelige mening bag denne film egentlig var.

Til forskel fra Superman har Superman II en rimeligt sammenhængende historie med de tre kryptonianske forbrydere, General Zod, Ursa og Non, som er på nippet til at erobre verden, mens Superman render rundt og tager sig af sit kærlighedsliv og andre personlige problemer. The Richard Donner Cut er omtrent dobbelt så god, som den oprindelige udgave af Superman II.

Hele den irriterende og irrationelle plot-del, hvor Superman skal være menneskelig, er heldigvis væsentligt reduceret, mens adskillige gode og meget tegneserieagtige scener er tilføjet, til filmens absolutte fordel. En indledende sekvens, hvor Lois Lane allerede i filmens første minutter gætter, at Clark Kent er Superman, og på mislykket vis afprøver teorien, er som taget ud af 60'erne og 70'ernes Superman-blade, og den komiske effekt er helt fantastisk. Senere skyder hun Clark med en pistol, og får ham til at indrømme at han er Superman, hvorefter hun afslører, at hun kun brugte løst krudt. Endelig narrede hun ham, og fik has på hans hemmelige identitet! Og disse absolutte nøglescener var af uforklarlige grunde ikke med i den oprindelige version af filmen, men er blevet fundet frem og indsat i denne stærkt forbedrede udgave. The Richard Donner Cut - som er 11 minutter kortere end standard-versionen - er en fængende og brillant morsom film, stort set uden et eneste kedeligt øjeblik.

Superman II så jeg første gang, da den blev sendt på DR engang i midt-80'erne. Og jeg er også sikker på, at jeg så den igen mindst én gang engang i 90'erne. Men nogen fan af filmen var jeg ikke.

For ikke så længe siden - måske et års tid eller deromkring - så jeg så Superman II igen-igen. Den gamle udgave, optaget fra fjernsynet på et slidt video-bånd. Det var noget af det kedeligste, jeg nogensinde havde set, syntes jeg på det tidspunkt, og jeg undrede mig meget over, hvorfor så mange mennesker synes godt om netop den film. Superman mister sine kræfter og bliver til et almindeligt mennesker - hvad super er der ved dét? Superhelte-historier der glorificerer det almindelige og realistiske, på bekostning af det idealiserede, har altid stået for mig som et studie i genremæssig selvmodsigelse.

Jeg må også indrømme at dét med de komiske sidekicks, og her tænker jeg mest på Otis, er et irritationsmoment, som jeg ikke helt kan ryste af mig, især eftersom tegneserie-udgaven af netop Lex Luthor, så vidt jeg kan huske, altid har holdt sig for god til fummelfingrede lakajer. Hvis Luthors planer, som er en udfordring for selveste Superman, kan udføres ved hjælp af tåbelige håndlangere, hvad siger det så om Superman selv? At han kan udfordres af komplette idioter, som ethvert land i verden er fyldt til bristepunktet med? I så fald ville han godt nok ikke holde særlig længe. Så den slags elementer er altså lige et par kilometer for langt ude i hampen, og giver ikke mening.

Superman II - i den nye udgave - fremstår som en næsten hysterisk morsom hyldest til de gamle tegneserier, samtidig med at den tager sin egen campiness alvorligt, og sørger for at stilen er gennemført. For tegneseriefans bliver filmen derved til rasende god underholdning af absolut topkaliber, og den har fået mig til at indse, at jeg, som den frådende superheltefan jeg er, ganske enkelt ikke kan leve uden hele sættet af Superman Special Editions. Flere Superman-anmeldelser følger i den nærmeste fremtid.

Titel: Superman II Dansk titel: Superman på nye eventyr Instruktør: Richard Lester Manuskript: Mario Puzo, David Newman, Leslie Newman, Robert Benton & Tom Mankiewicz Cast: Christopher Reeve (Superman/Clark Kent), Marlon Brando (Jor-El), Susannah York (Lara), Gene Hackman (Lex Luthor), Margot Kidder (Lois Lane), Ned Beatty (Otis), Valerie Perrine (Eve Teschmacher), Marc McClure (Jimmy Olsen), Jackie Cooper (Perry White), Terence Stamp (General Zod), Sarah Douglas (Ursa), Jack O'Halloran (Non) Producere: Pierre Spengler (producer, original version), Michael Thau (producer, The Richard Donner Cut), Ilya Salkind (executive producer), Derek Hoffman (co-producer) Foto: Robert Paynter & Geoffrey Unsworth Klip: Stuart Baird, Michael Thau & John Victor-Smith Musik: John Williams Spilletid: 122 minutter (original version) / 111 minutter (The Richard Donner Cut) Aspect ratio: 2.40:1 Widescreen Lyd: Dolby Digital 5.1. Sprog: Engelsk Undertekster: spansk, engelsk, tysk, græsk, portugisisk, polsk, dansk, finsk, norsk, svensk Produktionsland, år: USA, 1980 (original version) / 2006 (The Richard Donner Cut) Produktionsselskaber: Warner Bros. Pictures Distributør (DVD): Warner Bros. Pictures Udgave/region: Region 2

Anmeldt af Tue Sørensen | 13/01/2008