Rose Black

Så er det sket. Rough Cut Comics er blevet mainstream med lanceringen af deres dybt ordinære Rose Black; historien om vampyrkvinden Rose fra 2004. Den er flot tegnet, har en lige ud af landevejen handling, har Matrix-lignende actionsekvenser, en tjekket stil og meget mere. Men mest af alt ligner den noget man har set tusinde gange før. Det vælger jeg at se det som noget positivt, for Rose Black skal nok finde sit publikum og sælge en masse eksemplarer. Noget der vil gøre godt på Rough Cut Comics bundlinie. Og med det taget i betragtning kan man håbe at redaktøren Eddie Murphy vil kaste sig over projekter, som han ikke før havde kapitalen til.

Når alt dette er sagt så er Rose Black faktisk en ganske glimrende udgivelse. Den er underholdende og tegneren Jaeson Finn har virkelig udviklet sig på de fire år der gik mellem han lavede The Surgeon og så Rose Black. Eddie Murphy har selv udtænkt historien sammen med forfatteren Tom Campbell, og den er præsenteret i en lækker sort/hvid stil, i et format som må gå under betegnelsen graphic novel.

Rose Black har karikerede skurke- en kardinal og hans religiøse lejesoldat - store følelser, masser af vold, en sexet og meget tidstypisk latex-dragt til vores heltinde og alt muligt andet guf. Og så har historien alligevel noget originalt over sig, og det ligger i fortolkning af vampyrmyten. Hvad det præcis indbefatter, vil jeg ikke afsløre her, men kan dog røbe, at det har noget med engle, folkebedrag og mytedannelse at gøre. Ganske spændende koncept.

Historien tager sin begyndelse i en kirke i Frankrig. Her ser vi den ældre nonne Rose som sysler rundt, snakker med sine medsøstre og hjælper en lille dreng på gaden. Alt ånder fred og idyl. Efterfølgende går søster Rose op på sit kammer og vi ser at det ældre udseende skyldes makeup. For bag de falske rynker gemmer der sig en ung, smuk kvinde. Og så begynder handlingen at tage fart. Efter Rose har fjerne sin makeup kommer der tre personer ind i hendes rum. Den ene er Raymond Naylor, en højtstående agent i British Secret Service. De to andre er hans hjælpere, og af en eller anden grund er de kommet efter Rose. Men før de kan nå at tale bliver kirken angrebet af en hel horde af bevæbnede mænd. Raymond skyder Rose og lader hende drikke af sit blod. Vi ser nu at Rose er en vampyr og blodet gør hende i stand til at – i en stort anlagt Matrix-lignende kampsekvens – at uskadeliggøre angriberne. Det viser sig at Rose tidligere har arbejdet for British Secret Service under Raymond, og at organisationen endnu engang har brug for hendes hjælp. En ondsindet kardinal, Jean Bochour, fra Vatikanet har skumle planer. Han er en vaskeægte skurk og sammen med sin skjulte sekt arbejder han sammen med mafiaen og forsøger at underminere det katolske hovedsæde indefra. Det skal Rose sætte en stopper for.

Rose drages ind i konflikten og samtidig med at hun må kæmpe mod kardinalens folk, lærer hun mere og mere om sig selv, og hvad der har gjort hende til det hun er. Hun kan nemlig kun i glimt huske ting fra hendes fortid. Det står dog fast, at hun er over 600 år gammel og at hun igennem tiderne har bekæmpet ondskab. Bl.a. satte hun en stopper for Jack the Ripper og infiltrerede diverse nazibaser under Anden Verdenskrig. Efter verdenskrigen blev hun så rekrutteret af selveste Winston Churchill og begyndte at arbejde for den britiske regering. Som historien skrider frem, får vi flere informationer om Rose og det hele kulminerer i Vatikanstaten. Her må Rose både stå ansigt til ansigt med fjenden, mens hun samtidig konfrontere hendes indre dæmoner og lære sandheden om sig selv at kende. Hvad det ender med, skal jeg ikke afsløre, men der er både en masse kamp, følelsesmæssige scener og en meget overraskende afsløring.

Det hele er fortalt i et afsindigt tempo der understøttes af de meget præcise tegninger. Stilen er enkel, effektiv og noget ordinær. Men det fungerer. Skurkene er gode, specielt kardinalen, der vækker tanker om Richelieu fra De Tre Musketerer. Historien er delt op i tre kapitler med de meget sigende titler ”Resurrection”, ”Faith” og ”Revelations”.

Vores heltinde er en blanding af tegneserieheltinden Modesty Blaise, Trinity fra Matrix (1999) og Selena fra Underworld (2003). Hun er smuk, sexet og meget dødbringende.

Rough Cut Comics udgav i Juni 2003 – altså et år før selve albummet kom på gaden – et lille hæfte møntet på diverse kongresser. Her introducerer de os til Rose og vi ser diverse skitser, som skildrer tilblivelsen af serien. For det er en serie og albummet Rose Black slutter også af med teksten ”End of Book One”. De forskellige skitser viser, hvordan Rose og de andre karakterer har udviklet sig og det er ret spændende at se. Bl.a. er der en udgave af Rose, hvor hun ligner noget fra en manga-tegneserie, og vi kan da kun prise os lykkelige for, at tegneren ikke valgte den udgave.

Alt i alt er Rose Black det mest polerede og ordinære produkt vi har set fra Rough Cut Comics til dato. Men - da min første skepsis havde lagt sig, vedrørende maistream kontra independent produktioner - var det faktisk en særdeles god oplevelse at læse den. Nu håber jeg blot at Eddie Murphy vil stå ved de ting han proklamerede for snart seks år siden, og at firmaet ikke blot vil gå efter de nemme penge. For vampyren Rose har givet firmaet noget der minder om et brand, som kan konkurrere med de helt store helte i mainstream universet. Så her på Sleazehound krydser vi fingre og ser frem til hvad fremtiden bringer os fra Rough Cut Comics.

Tegneserien er venligst stillet til rådighed af Rough Cut Comics.

Titel: Rose Black (1 of 2 & 2 of 2) Tegner: Jaeson Finn Forfatter: Eddie Murphy & Tom Campbell Albumlængde: 90 sider Samt: Limited Edition Convention Special (26 sider) Udgivet af Rough Cut Comics i 2003 & 2004.

Anmeldt af Jacob Krogsøe | 13/05/2006