Junction 17
David Hutchison
»Udmærket farvelagt, men totalt rodet fremtidsdrama om en psykopat, der via et onlinespil udvikler sig til en dræbermaskine, og må nedkæmpes af de gode. Det er umuligt at finde hoved og hale i plottet, og visuelt mindst lige så stilmæssigt ubestemmelig.«
David Hutchison, manden bag bl.a. Dragon Arms-serien (2003-), Final Girl-serien (2007-), og Biowulf (2007), har med Junction 17 forsøgt at forfatte et cyberdrama i vestlig mangastil. Med forsøgt mener jeg her virkelig forsøgt. Jeg måtte læse den lille Junction 17 hele fire gange, før jeg indså, at den virkelig er rodet, og at det ikke var mig, der ikke kunne gennemskue plottet - noget, Hutchison åbenbart kan have problemer med, ifølge en af mine medanmelderes oplevelse med andre tegneserier fra Hutchisons bagkatalog.
Forfatteren har her bevæget sig ud i et fremtidsplot, der omhandler et gigantisk onlinespil. Alle hovedpersonerne deltager i historien som sig selv, men også i form af deres cyberspilleprofiler. Der er altså tale om 8 mennesker, men hele 16 hovedpersoner. 16 karakterer at holde styr på i et plot, der i forvejen står temmelig uforståeligt i mine øjne. Det er fornuftigt, men desværre nyttesløst, at de første sider byder på en lille introduktionstekst til hver hovedperson, samt et billede af både person og cyberprofil.
Vi befinder os i fremtiden, en ganske nær fremtid, hvor onlinespillet Black Wave har opnået stor popularitet. Vi følger fem af spillerne, heriblandt to politifolk med speciale i cyberforbrydelser og en psykopat, der via Black Wave kan få levet sine onde hævnfantasier ud. Spillerne udlever i spillet de af deres personlighed, som de ikke ville gøre i virkeligheden. Den naive kønne pige bliver til en karismatisk og magtfuld tøs og så videre. Deltagerne tager spillet meget seriøst, og fortsætter som normalt, da en ægte psykopat (kaldet "The Ghost") begynder at spille med og dræber løs. Som der siges i historien: folk spiller Black Wave uanset hvad "The Ghost" er (person eller program) og at folk dør. For man ved ikke så meget andet i Junction 17 end dét. Samt at dræberen er nådesløs, og alligevel ikke er udryddet, som de gode politifolk tror, da vi når til slutningen.
Her starter problemerne så, da jeg hverken umiddelbart eller efter de mange genlæsninger fandt ordentlig information eller deciderede regler om selve spillets teknik. Læseren må altså nøjes med at acceptere, at en hovedperson f.eks. sagtens kan deltage i en cyberkamp mod veninden, og stadig reagere, når hun bliver tiltalt i den virkelige verden. Som nævnt måtte jeg genlæse bogen fire gange, grundet forvirring. Forvirringen gjaldt bl.a. hvem der nu var hvem, når spilpersonerne sloges, og det store plot må jeg indrømme, jeg opgav efter den fjerde genlæsning. Det hele mindede hurtigt om et elendigt rollespil, hvor forfatteren har hældt mange karakterer i som fyldstof, og ikke har haft den store plan med dem. Kort sagt, et plotmæssigt makværk.
Det er selvfølgelig et interessant eksperiment at blande den visuelle stil, og der er uden tvivl lagt stort arbejde i det. Det fungerer bare ikke. Især ikke når den dominerende stil er vestlig manga, der jo i forvejen kan være en lidt rodet stil på grund af sine blandede rødder. Det bliver desuden en lille smule plat, når man i et billedpanel omhandlende cyberzombier støder på en ekstremt dårlig karikatur af Michael Jackson i "Thriller"-antræk. Det er kun ekstremt dygtige tegnere, der kan gøre den slags, uden at det går hen og bliver umorsomt. Få af tegneseriens billedpaneler er interessante, og selv om farvelægningen er kompetent valgt til cyberverdenkonceptet, bliver den aldrig visuelt interessant. Sidst i bogen finder man et lille skitsegalleri.
Junction 17 er en tegneserie, jeg normalt kun ville kigge to minutter i for at tjekke den flotte farvelægning, lægge den fra mig og aldrig huske igen.
Junction 17 er venligst stillet til rådighed af Antarctic Press.
Titel: Junction 17
Forfatter: David Hutchison
Tegnere: David Hutchison
Albumlængde: 128 sider
Udgivet på Antarctic Press i 2004.
|
|
| |
Black Wave-spillet er muligvis blot et spil, men folk dør af det
'The Ghost' - morderen i sit es
En programfejl undersøges for virtuel sabotage
For en kort bemærkning bliver det ellers rodede manga-stilmix en smule interessant at se på
|
